Tid: Torsdag 30/5 kl. 19.00. 
Pris: Kr. 275,- pr. billet. 
 Køb her.

Special ginsmagning med to af stifterne af Sall Whisky Distillery krydret med melodisk folk-pop med Kristine Hoelgaard.

Kom til en hyggelig aften i Kulturhus Viby, hvor du kan møde Thomas og Thomas fra det østjyske mikrodestilleri – Sall Whisky Distillery.
Sall Whisky Distillery er skabt af 7 venner. Omdrejningspunktet er passion, økologi, fællesskaber og gode oplevelser. Vi skal bl.a. høre om, hvordan en idé, der opstod i en skurvogn i 2016, endte med at blive til et succesfuldt destilleri vha. lokale ambassadører, crowdfunding kampagne og hårdt arbejde.
Og så skal vi – ikke mindst – smage en række af de lækre gins i serien Syv Sind Gin, som er skabt af Sall Whisky Distillery.
Kristine Hoelgaard skaber en stemningsfuld ramme om aftenen med numre fra hendes debutudgivelse In the elephant house. Musikken er livsglad engelsksproget pop-folk med stor, nærværende stemme og eftertænksomme tekster.
Ved at købe billet til arrangementet støtter du økonomisk op omkring den forestående ombygning af Kulturhuset.
Vi glæder os til en hyggelig aften sammen med jer.